De første 100 dage
Da jeg for 100 dage siden satte mig i stolen som social- og integrationsminister, var jeg fyldt af forventningens glæde. Glæde over, at Danmark havde fået en ny regering, glæde over at jeg var en del af denne regering og glæde over at skulle være netop social- og integrationsminister. Og tiden er fløjet af sted, for vi har masser af opgaver at løse.
Mit mål som social- og integrationsminister er at skabe lige muligheder for alle i vores samfund. For sandheden er jo, at vi ikke alle sammen er født med de samme forudsætninger for at få det bedste ud af tilværelsen. Nogle mennesker har brug for særlig hjælp og støtte til at udnytte de muligheder, der er i vores velfærdssamfund. Jeg har allerede mødt mange af samarbejdsparterne på det sociale område og integrationsområdet, og jeg oplever, at de er lige så optagede af, at vi får skabt lige muligheder for alle. Deres erfaringer og gode ideer er et uundværligt fundamentet for arbejdet i ministeriet. Og vi har allerede nået at udrette meget i regeringens første 100 dage.
Satspuljen for 2012
Det første store politiske resultat var aftalen om, hvordan pengene i satspuljen for 2012 skal anvendes. På det sociale område bruger vi over de næste fire år 1,8 mia. kr. på initiativer, der skal hjælpe de svageste borgere i vores samfund til en bedre tilværelse. Indsatsen omfatter blandt andet hjælp til traumatiserede flygtninge, gratis gældsrådgivning, psykologsamtaler til kvinder på krisecentre, startboliger til unge, en landsdækkende behandlings- og rådgivningsindsats til mennesker med senfølger, en forstærket indsats for at få kvinder ud af prostitution, penge til at begrænse antallet af lejere, der bliver sat ud af deres bolig og meget mere.
Danmark får et børneombud
Danmark skal være et foregangsland, når det gælder FNs Børnekonvention. Og vi opretter derfor et særligt børneombud under Folketingets Ombudsmand, det gør vi for at styrke børn og unges rettigheder og give dem bedre adgang til at klage, hvis deres rettigheder ikke overholdes. Børneombuddet skal også besøge institutioner for anbragte børn og føre kontrol med myndighederne i forhold, der vedrører børnene. Og så skal børneombuddet også være med til at overvåge implementeringen af børns rettigheder i henhold til FN’s konvention om Barnets Rettigheder i den danske lovgivning og i myndighedernes praksis. Samtidig bliver børneombuddet meget mere tilgængelig for børn og unge med en særlig hjemmeside, der kan guide børnene til den rigtige hjælp. Endelig styrker vi Børnerådet, der er regeringens rådgivende organ i forhold til børn. Rådets talsmandsfunktion bliver udbygget, så børn og unge får en stærkere stemme i den offentlige debat. Med det nye børneombud og en stærkere talsmandsfunktion efterkommer Danmark anbefalingerne fra Børnekomiteen i FN.
Elektroniske fodlænker til børn afskaffes
Den tidligere regering indførte muligheden for at udstyre børn helt ned til 12 år med fodlænker i et misforstået forsøg på at forebygge kriminel og asocial adfærd. Børn og unge skal ikke være udsat for elektronisk overvågning, det er simpelthen ikke den rigtige måde at hjælpe udsatte børn og unge på. Overvågning kan ikke erstatte en konsekvent pædagogisk omsorg og faste rammer fra stabile voksne, og har karakter af en sanktion, som i nogle tilfælde kan være med til yderligere at stigmatisere den unge. Derfor afskaffer vi pr. 1. marts muligheden for at bruge elektronisk fodlænke til børn og unge.
De sociale myndigheder får adgang til lukkede familier
Vi oplever desværre sager, hvor forældrene i udsatte familier ikke ønsker at samarbejde med de sociale myndigheder, og det rammer børnene, som ikke får den hjælp de har behov. Vi har endda set sager, hvor det er lykkedes forældre at skjule alvorlige overgreb. Derfor ændrer vi loven, så kommunerne i disse helt særlige sager altid får mulighed for at undersøge forholdene i et hjem, og gennemføre en samtale med et barn uden forældrenes samtykke. I langt de fleste sager ønsker forældrene at samarbejde om støtten til deres børn - heldigvis. Imidlertid er der nogle få sager, hvor kommunerne på trods af alvorlige underretninger ikke har haft mulighed for at undersøge, hvilke forhold børnene lever under, og hvordan de trives. F.eks. fordi forældrene er blevet væk fra aftalte møder eller ikke har lukket op, når kommunen er kommet på besøg. Det gør vi op med nu. Vi gør op med berøringsangst og misforståede hensyn til forældrene – børnene kommer først.
Hjælp til børn udsat for overgreb samles et sted
Vi skal undgå, at børn der har været udsat for et seksuelt overgreb sendes rundt mange forskellige steder for at få hjælp og behandling. Derfor samler vi nu hjælpen i særlige børnehuse. Vi har afsat penge til at udvikle og oprette disse børnehuse, hvor sundhedspersonale, politi, og de sociale myndigheder – alle dem der skal hjælpe børnene – er samlet under et tag. Børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, skal have professionel hjælp, så de kan få bearbejdet de traumatiserende oplevelser. Og jeg er overbevist om, at det er langt bedre for børnene, at vi samler hjælpen et sted. Modellen anvendes med stor succes i andre skandinaviske lande, så det er på tide, at vi I Danmark lærer af de gode erfaringer.
Partnerskab med KL
Den 24. november tog jeg hul på en helt ny form for samarbejde med KL. Vi har i fællesskab indgået et partnerskab på det sociale område, der skal sikre færre fejl og bedre service for borgerne. Et af hovedpunkterne i samarbejdet er, at å implementeret Barnets Reform fuldt ud i alle kommuner. Barnets Reform trådte i kraft 1. januar 2011 for at styrke og udvikle indsatsen over for udsatte børn og unge. Men undersøgelser har vist, at reglerne og intentionerne bag Barnets Reform endnu ikke er fuldt ud implementeret. Det er selvfølgelig ikke godt nok. Derfor igangsættes nu en undersøgelse af området, der bl.a. skal vise, om plejefamilierne får den lovpligtige efteruddannelse og supervision, og om kommunerne gennemfører de lovpligtige tilsynsbesøg. Kommunerne bliver det centrale omdrejningspunkt for indsatsen, som skal baseres på nærhed og inklusion. Vi er blevet enige om at indgå det strategiske partnerskab baseret på samarbejde om tre centrale principper:
- Fastsættelse af klare mål for centrale initiativer samt for indsatsen i kommunerne.
- Støtte til kommunerne til at kunne vælge og anvende de indsatser, der virker, og som er til størst gavn for borgerne.
- Opfølgning på om indsatserne virker, og om målene nås..
Forældreansvarsloven skal tage bedre hensyn til børnene
Forældreansvarsloven har fået os ud over debatten om, hvorvidt mor er bedre end far. Nu taler vi om ansvar for barnet. Men den fælles forældremyndighed har ikke været uden udfordringer – og det går desværre ud over børnene. Loven skal tage hensyn til børnene - ikke deres forældre - og derfor ændres loven nu, så forældre kun kan dømmes til fælles forældremyndighed, hvis de kan samarbejde. På den måde undgår vi, at ansvaret for, at hverdagen hænger sammen for et barn, hvis mor og far ikke taler sammen, placeres hos barnet. I loven skal vi også have en stopklods for hvor mange gange forældre kan gå til domstolene. Sagerne med højspændt konflikter udgør kun en lille del af sagerne, men de er et stort problem og det er meget tragisk for de børn, der skal opleve det. Inden sommerferien fremsætter jeg et lovforslag, der skal forbedre forholdene for de børn, der bliver ramt af en skilsmisse.
National strategi mod æresrelaterede konflikter
Regeringen arbejder målrettet med at bekæmpe æresrelaterede konflikter, tvangsægteskaber og social kontrol. En rapport, som Social- og Integrationsministeriet offentliggjorde i efteråret, viser, at der foregår omfattende social kontrol af nydanske unge, blandt andet når det gælder valg af kærester og seksuelle relationer. De unge oplever også social kontrol på andre områder, f.eks. valg af uddannelse. Undersøgelsen viser bl.a., at ca. en fjerdel af de unge frygter, at deres familie vil vælge en ægtefælle til dem mod den unges vilje. Det skal der gøres noget ved! Vi har derfor afsat penge til en national strategi, der skal bekæmpe de problemer. For vi vil som samfund ikke acceptere, at så mange unge mennesker oplever social kontrol som en integreret del af deres hverdag, og som oplever, at de ikke har mulighed for at bestemme over deres egen tilværelse som andre unge. Vi skal bearbejde de holdninger, som er årsag til den sociale kontrol, og vi skal hjælpe de unge, så de får adgang til de samme rettigheder som alle andre danskere. Vi rykker ud med vores Dialogkorps, vi skal lave undervisningsmateriale, vi skal have involveret kvindebevægelsen, frivillige, etniske organisationer osv. Vi skal støtte de unge indvandreres oprør og de skal vide, hvor de kan få hjælp og lærere og pædagoger skal vide, hvordan de kan hjælpe de unge. Og så skal vi have gang i dialogen med forældrene.
Kortlægning af ekstremisme
Vi har netop taget hul på en national kortlægning af anti-demokratiske og ekstremistiske grupperinger i Danmark. Det er grupper, som på forskellig vis sætter tilliden og trygheden under pres lokalt i det danske samfund for eksempel ved at chikanere, true og presse andre eller ved at udøve hærværk, vold eller terror. Det er helt afgørende, at vi som samfund sætter foden ned her. Derfor er denne viden vigtig at få tilvejebragt.
Kampen mod parallelle retsopfattelser
I Danmark har vi desværre mennesker, der ikke vil vores samfund og vores demokratiske værdier. Det er blandt andet dokumenteret i SFI-undersøgelsen ”Parallelle retsopfattelser i Danmark”, der blev offentliggjort i efteråret. Vi skal være helt konsekvente over for mennesker som ikke vil leve efter de regler og love, som er demokratisk vedtaget. Jeg har derfor nedsat en arbejdsgruppe, som meget hurtigt skal komme med anbefalinger til, hvordan vi bekæmper de parallelle retsopfattelser, for vi har en konkret og massiv opgave foran os med at sikre, at de unge mennesker, der lever i en hverdag præget af disse parallelle samfundsnormer, undertrykkelse og familiens sociale kontrol, ikke følger i deres fodspor.
Styrket tilsyn med anbringelsessteder
Når vi tager børn væk fra deres forældre og anbringer dem i samfundets varetægt, så skal de have de bedst mulige forhold, så de vokser op i trygge og omsorgsfulde rammer. Jeg er bekymret for, om kvaliteten på anbringelsesstederne er god nok, og derfor har jeg aftalt med KL, at kommunerne skal styrke kvaliteten af tilsynet med anbringelsesstederne, og jeg vil følge området tæt.
Bedre økonomisk støtte til at passe sit barn med handicap
Det har været hjerteblod for mig at skabe rimelige vilkår for de, familier der står i en meget svær situation med et handicappet eller alvorligt sygt barn, som de selv passer derhjemme. VK regeringen gav disse forældre helt urimelige vilkår. Derfor hæver vi nu loftet for dækning af tabt arbejdsfortjeneste til 27.500 kr. om måneden. Det betyder, at man kan få dækket op til 27.500 kr. af den lønindkomst man havde i sit job. Det giver familierne mulighed for at få deres tilværelse til at hænge sammen.
Vielser af par af samme køn
Alle mennesker skal have lov at gifte sig med den, man elsker, hvis det er det man ønsker. Det skal lovgivningen i et moderne demokrati ikke forhindre, og det er vigtigt, at vi ikke diskriminerer nogen. Derfor vil vi ændre den nuværende ægteskabslovgivning, så par med samme køn får mulighed for at sige ja til hinanden i en kirke eller ved en vielse på rådhuset. Der skal ikke være forskel på, hvordan mennesker kan sige ja til hinanden uanset, hvem de elsker, og derfor skal par af samme køn ikke nøjes med et registreret partnerskab. Vi har netop sendt to lovforslag i høring, så alle par fremover kan blive viet både i kirken og på rådhuset.
De næste 100 dage
Mit arbejde som social- og integrationsminister vil i årets første seks måneder være præget af, at Danmark har formandskabet i EU og d. 18. januar var Danmark vært for den internationale åbningskonference, som markerede, at 2012 er EU's år for ”Aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne”.
Ældrekommissionen præsenterer meget snart sine anbefalinger til et værdigt liv i den allersidste del af tilværelsen. Vi har allerede sat 40 mio. kr. af til at arbejde videre med kommissionens anbefalinger. De er et væsentligt bidrag til regeringens mål om at forbedre vilkårene for vores ældre borgere.
Arbejdet med at lave en socialreform og en integrationsreform står selvfølgelig også meget højt på min dagsorden i den kommende tid. Vi er i fuld gang med arbejdet her i ministeriet.
Den socialpolitik, som er blevet tilrettelagt for flere årtier siden, og som primært har udviklet sig gennem knopskydninger i alle mulige retninger, trænger til et serviceeftersyn. Vi skal spørge os selv, om vi ikke kan gøre tingene bedre og klogere? Om vi har klare mål har vi for de indsatser, vi iværksætter? Om vi gør brug af de mest effektive metoder, der gør en virkelig forskel. En vigtig del af socialreformen er også, at vi får taget nogle drøftelser af, hvor det personlige ansvar starter og slutter. Socialreformen skal udvikles i fællesskab med de relevante organisationer og NGO’er på området.
Alt for mange nydanskere står i dag uden for arbejdsmarkedet og hver fjerde nydansker vokser op i et udsat boligområde. Målet med integrationsreformen er at få flere nydanskere i arbejde – 10.000 flere i arbejde i 2020 for at være helt nøjagtig, og så skal vi tage livtag med de udsatte boligområder, så de ikke ligger som isolerede øer med beboere der føler sig ekskluderet af det danske fællesskab.
I den seneste tid er der dukket sager frem i offentligheden om uhyrlige overgreb mod helt uskyldige og sagesløse børn. Overgreb, der har stået på i årevis inden de blev afsløret, selv om både politi og kommuner har været i kontakt med børnene, mens det stod på. Jeg tog allerede i efteråret fat i kommunerne for at understrege vigtigheden af, at de alle har et beredskab for, hvordan de håndterer sager med seksuelle overgreb mod børn. Jeg har nu også bedt Ankestyrelsen om at kulegrave de seneste fem års sager og analysere hvilke særlige problemer, der går igen, og hvor vi må blive bedre. Ankestyrelsens kulegravning skal være færdig i løbet af et par måneder. Samtidig vil jeg på baggrund af kulegravningen få en række eksperter til at rådgive mig om, hvordan vi kan styrke indsatsen. Eksperternes anbefalinger skal ligge klar til sommer. For en ting er helt sikkert: vi skal gøre det bedre – det skylder vi børnene!
Derfor er jeg også på vej med et lovforslag, der giver kommunerne en højere refusion i de særligt dyre sager på børneområdet - særligt i sager, hvor der anbringes en søskendeflok. Det vil betyde, at den enkelte kommunes økonomi bliver mindre belastet, når der anbringes børn uden for hjemmet, og lovforslaget er et vigtigt bidrag til at sørge for, at der gribes ind i tide – også i de svære sager.
Så vi har meget vigtige opgaver foran os i den kommende tid i arbejdet med at skabe lige muligheder for alle – og jeg glæder mig til det.
Karen Hækkerup
Januar 2012